Fyraftensmøde for pårørende til veteraner

Velkommen til en aften, der handler om dig

 

Det er ikke nemt, at være tæt på et menneske, der kæmper med efterreaktioner. Det kræver meget af familien og de nære venner der forsøger at støtte, og ofte glemmer de pårørende sig selv.

Du har sikkert tit hørt, at du skal huske at passe på dig selv – men hvordan gør du det? Det vil vi give dig vores bedste råd til.

På fyraftensmødet møder du Veterancentrets brobyggere, og så vil Mette Kyrpø fra Psykiatrifonden holde et inspirerende oplæg om, hvor vigtigt det er at passe på sig selv som pårørende, og hvordan man gør det.

Fyraftensmødet er for alle, der er tæt på en veteran med udfordringer. Så uanset om du er far, bedstemor, bror, datter, ven eller nabo, så handler denne aften om dig.

Hvor og hvornår:

– Ringsted d. 8. november 2018 fra 17 – 19

– Fredericia d. 12 november 2018 fra 17 – 19

– Aalborg d. 03. december 2018 fra 17 – 19

 

Vi sørger for sandwich, kaffe, te og vand.

Tilmelding: Skriv til vetc-ktp-brobyggerne@mil.dk

Har du spørgsmål, kan du ringe til Veterancentrets brobyggere på 7216 3292